Hindbærmuffins med hvid chokolade

Disse lækre og nemme hindbærmuffins med hvid chokolade kan laves på mindre end 10 minutter og tager ligeledes kun 20 minutters bagetid. Så står du og skal lave en last minut kage, er denne helt perfekt! Desuden slår kombinationen af hindbær og hvid chokolade aldrig fejl, så det er absolut ikke sidste gang, at jeg bager disse.

Du skal bruge (til ca. 12 muffins)
50 g smør
2 æg
150 g rørsukker
175 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1½ dl mælk
50 g hvid chokolade
20-25 friske hindbær

Fremgangsmåde
Start med at smelte smørret, og lad det køle af. Pisk æg og rørsukker luftigt, og tilsæt det afkølede smør. Bland mel, bagepulver og mælk i dejen. Hak den hvide chokolade, og vend den derefter i dejen. Fyld 12 papirmuffinforme 2⁄3 op, og kom 2 hindbær i hver. Bag dine muffins i ovnen i ca. 20 minutter ved 200°. Lad herefter kagerne køle af på en rist.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top